
Vin Klassificering
|
Vino de Tavola |
Vino da tavola betyder bordvin. Disse vine kan have et almindeligt navn, der ikke behøver at angive en geografisk oprindelse
|
IGT (Indicazone Geografica Tipica) |
Vine med en bestemt geografisk oprindelse. Området de stammer fra og de anvendte druer skal defineres, i stil med de franske "vin du pays". Der findes indtil videre ca. 160 IGT vine
|
DOC (Denominazione di Origine Controllata) |
Vine med
kontrolleret oprindelse, der skal igennem regelmæssige kontroller. Vine,
som ikke opfylder de stillede krav, ryger ud af kategorien. DOC vinens
produktionsnormer er samlet i et disciplinare, som angiver normerne for
hvert DOC område.
Her fastlægger det enkelte produktionsområde de vigtigste normer som: de
godkendte vindruer, det største hektarudbytte og det største vinudbytte
i forhold til druemængden, foruden den mindste alkoholprocent.
DOC betegnelse er blevet tildelt 720 produktionsområder, men hvis man
medtager sottodenominazioni, underbetegnelser, overstiger man let 1200
vintyper
|
DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita) |
Efter systemet det højeste niveau på skalaen. Udover DOC kontrollerne, skal DOCG vinene igennem yderligere kontrol på hvert parti vin. Flaskerne skal alle nummereres og mængden skal svare til de beregnede mængder fra vinmarken. Der kan ikke blive mere vin end druer! DOCG betegnelsen kan fås efter fem års fejlfri DOC tid og skal godkendes af en meget streng statslig kommission. Inden for DOCG betegnelsen kan producenterne tillige angive den vigna, den særlige vinmark, hvor druerne kommer fra. En DOCG vin fra en enkelt anerkendt vigna med håndnummereret flaske anses for toppen af den italienske vinskala. Ca. 15 vine har på nuværende tidspunkt opnået DOCG betegnelse
|
Vide |
Ud over de ovennævnte klassifikationer, har en gruppe elitevinavlere fordelt over hele Italien desuden oprettet en frivillig organisation under navnet VIDE, som står for Vini Italiani di Eccellenza. Denne organisation har ambitioner om at producere stadig bedre vine, som udsættes for gensidige kontroller af de enkelte medlemmer
|
Talento |
Den sidst ankomne sammenslutning Talento samler de italienske producenter af spumante vinificeret efter metoddo classico, dvs. med den franske champenoise metode. Den italienske vinklassificering giver ofte anledning til ironiske betragtninger. Den skildres skiftevis som inspireret kaos eller som produktiv tumult. På samme måde som mange definerer Italien generelt. Det kan imidlertid ikke være anderledes i et land med så mange forskellige kulturer. Den lange støvle strækker sig over 10 breddegrader, fra Schweiz i nord til Libyen i syd. Man har således haft svært at finde frem til et fælles klassificeringssystem, der både kan garantere forbrugeren kvalitet og respekt for de mange kulturelle særpræg. Den første lov om klassificering er fra 1963. Den indførte DOC-begrebet og de senere DOCG-vine. Den senest lov er fra 1992 og den medførte klare signaler om kvalitet og vintyper og de høje krav, der stilles til DOCG-vinene
|
Vinvalg til maden |
|
|
Skalddyr: |
Tør hvidvin, rosévin og Spumante. |
| Stegt fisk: | Tør hvidvin, rosévin, let rødvin og Spumante. |
| Lyst kød, stegt fjerkræ: | Tør hvidvin, rosévin, let rødvin og Spumante. |
| Rødt kød, stegt: | Let rødvin og fyldig rødvin. |
| Fugle vildt: | Let rødvin og fyldig rødvin. |
| Dyre vildt: | En Fyldig rødvin. |
| Desserter: | En Sød hvidvin, en halvtør rosevin, Spumante, hedvin |
| Mild ost: | Tør hvidvin, rosevin, let rødvin, mousserende vin |
| Stærk oste: | Sød hvidvin, fyldig rødvin |
|
Serverings temp |
|
| 8 - 9° | Let hvidvin og mousserende vin. |
| 10 - 11° | Tungere hvidvin, mousserende vin & Spumante |
| 12 - 13° | Fyldige hvidvine, søde dessertvine. |
| 14 - 15° | Lette unge rødvine. |
| 16 - 17° | Unge rødvine. |
| 18 - 19° | Tunge, fyldige og modne rødvine. |