![]() |
Fattoria Scopone Brunello di
Montalcino Beskrivelse Fabelagtigt velholdt, ren, præcis, storladen, uudgrundelig, ødsel, saftig og velformet brunello fra den strålende 99-årgang, som netop nu rammer sit zenit både i næse og mund. En dyb og lækker bouquet af brombær, tjære, trøffel, lakridspibe og chokoladesovs fastholder din udelte opmærksomhed og visselige beundring. Meget bedre kan vin ikke laves (seriøst!). Lag på lag af prægtig næse kan afdækkes, hvo som trænger, mens munden i højere grad manifesterer sin storhed fra første slurk. En stor og velformet frugt balancerer perfekt på en ekstremt mundvandsfremkaldende syre og flankeres ypperligt af et fast og smukt defineret tanningreb om dine forkælede gummer. En imponerende og beundringsværdigt lydefri konstruktion med alle komponenter i maksimal sync. En ægte brunello i sin bedste alder |
![]() |
Moscato d'asti Ghione Anna Piemonte
lækker dessertvin lavet på moscato druen . Ideel til velkomst
desserter frugt |
![]() |
Poggiopiano Rosso Di Sera
2004 Husets absolut topvin , har igennem mange år opnået de max . 3 røde glas i gambero Rosso Sangiovese tilsat 10% Colorino |
![]() |
Poggiopiano Chianti
Classico 2004 /05 Anmeldt på www.vinhulen.dk Violet. Mørk og røget duft med meget varme og sødmefulde toner. Træ og røg dominerer sammen med de mørke kirsebær, kaffe og en tone af mørk chokolade. Smagen er sødmefuld og krydret med blød smag af mørke kirsebær med en fast frugtsyre og godt bid. Træ, røg og kaffe supplerer smagen. Frisk i frugten under fadet. Harmonisk og fyldig smag med god kraft uden at blive voldsom. Lang og saftig finale, som kommer hele vejen rundt. Godt med tanniner i finalen. Kan gemmes et par år. 2 solide glas. |
![]() |
Castelnuovo Del Garda Rosso Garda
Carbernet
Beskrivelse Garda-seriens mest solide og fuldgjorte rødvin, som præsterer en hårsbredde mere frugtig tyngde end sin læskende merlot-fætter. Frugtens pondus fordrer et cabernet-typisk tannisk tandsæt, som her administreres optimalt i form af et børnevenligt gummekrads af perfekt afrundede og velmodnede tanniner. Komponenterne er optimalt kalibreret og Garda-cab glider faretruende let mod sydligere himmelstrøg, efterladende en frugtig aroma og en lille fin bitterhed, foruden en intens og støt stigende trang til endnu en tå |
![]() |
Castelnuovo Del Garda Rosso Garda
Merlot
Beskrivelse Saftspændt, ungdommeligt læskende, åben og uspoleret merlot i et ærligt og varietalt trofast udtryk. Næse af kærnemælk, flødekaramel, jordbær og hindbær over en beundringsværdig, let krudtet mineralitet, der bidrager til kompleksitet og aromatisk dybde i en ellers imødekommende og let tilgængelig vin. Munden bakker stilen op med en let frugt, perfekt integreret i den delikate struktur, som primært drives af en velplaceret syre, der på det nærmeste vrider mundvand ud af de dertil indrettede kanaler. Garanteret nykkeløs, fin og fordomsfri Garda |
![]() |
Castelnuovo Del Garda Bianco Di Garda
Chardonnay
Beskrivelse Ivrigt aromatisk yngling med fuld fart på associationer af hasselnød, abrikos og ganske distinkt granny smith-æble. Yndigt og delikat og uden ridser i den velafbalancerede helheds pæne lak. Ikke desto mindre langt mere end en simpel pleaser; Garda chardonnay er knastør med flittige syretriller hen ad tungen og en let frugt, som manifesterer et blidt bittert bagholdsangreb på svælg og bagtunge. Næsen udvikler efter et øjebliks udluftning en stribe citriske toner, der fornemt understøtter den friske stil og det ubesværede antrit lige lukt ned i halsen |
![]() |
Montresor Maffei Palazzo del Giardino
Bianco Beskrivelse Lille, behændig hverdagshvid med spas og spilopper. Nydelig, vinøs og ukompliceret næse med en fin og ren frugtighed i toppen og en varm, moden dybde a la smør og nødder i bunden. Munden er overraskende fyldig og koncentreret, og står ikke tilbage for sine fætre i det højere klassement. Et levende bevis på, at selv vino da tavola, som er Italiens laveste formelle klassifikation, kan smage fortrinligt og ofte udgøre nogle af de sjældne fund, som stadig tilflyder den, der leder. Nuvel, søg ej mere – Maffei Bianco er på vej! |
![]() |
Campagnola Salento Tuttigiorni 2003 Beskrivelse Tuttigiorni betyder “hver dag”, og det kræver en vis standhaftighed at modstå den pugliesiske fristelse. Nyd den højst hver anden dag, og glæd dig over, at den kernesunde frugt af tydeligt syditaliensk herkomst ikke er karrig med sine velformede ynder. Dejligt åben og udtryksfuld næse af skovjordbær og vejarbejde formidler kontakt mellem en saftig og læskende vin og dit hjerte. Nydelig struktur med en udmærket frugtig fylde, en mundvandsfremkaldende syre og et kækt tannisk haps |
![]() |
Montresor Amarone La Colombaia Om
producenten Gigantproducenten Montresor er lig med stordriftsfordele på glas. Druerne kommer fra en Verona-baghave på rundt regnet 100 hektar satellitovervågede vinmarker. Satellitterne sikrer at druernes tilstand er under konstant observation og muliggør rettidig indgriben, hvis noget ikke går som vinpræsten prædiker. Frem for alt betyder det, at druerne kan plukkes, når den perfekte modenhedsgrad er indtruffet, evt. kun på mindre markafsnit ad gangen. Det er der mange seriøse vinmagere, der vil misunde dem efter den 17. markvandring, som alligevel kun skabte et nødtørftigt billede af tingenes tilstand. Montresor dækker veneto-paletten bredere end de fleste; shop løs blandt vine fra Valpolicella, Bardolino, Custoza og Soave. Når du sætter tænderne i lyksalighederne, kan du eventuelt gøre det til historien om familiens plads i litteraturen, nedstamningen fra et hæderkronet Loire-slot i 1600-tallet og om, hvordan de har vundet priser fra nær og fjern. Googl derudeaf! |
![]() |
Giuseppi Lonardi Valpolicella
classico superiore ripassoBeskrivelse Ripasso laves ved at genbruge bærmen, dvs. frugtdele og drueskaller, fra amarone-produktionen, hvor den efter at have lagt materie til den kraftfulde Valpolicella-celebritet kan bibringe den almindelige valpolicella yderligere koncentration af smag, tannin og alkohol. Her i en moden og veltilfreds udgave fra dygtige Lonardi, som med sin overbevisende årgang 2001 fra Classico-området fornemt eksponerer, hvad en traditionel ripasso skal kunne. Åben og imødekommende næse af æble og kirsebær med en flot dybde efter årene i flasken. Munden er stramt komponeret og holder den ellers indladende pibetobak-/maltbolsje-sødme i næsen fint i ave. For vinen er tør og saftig; koncentreret men stadig let at drikke; dyb og alligevel umiddelbart venlig og attraktiv. |
![]() |
Fattoria Scopone Rosso di Montalcino
2005 Beskrivelse Intens, målrettet og stadig ung og viril Montalcino-rosso fra en glimrende årgang. Vinen er let i farven og med kontante tanninsmæk for din skilling. Vedkender sig således den mere traditionelle skole i sangiovesens højborg, og alligevel er der et moderne strejf af eg og en velmodnet frugtighed at spore igennem den stilsikre substans. Som sådan placerer Scopone sig lige præcis det sted mellem tradition og fornyelse, som skaber den optimale spænding. Cool næse med kirsebær, marcipan, mentol og mørk chokolade over en mund med en stribe livskraftige komponenter, som er godt i gang med falde i hak i hinanden. Men vinen er stadig ung, og kan opnå yderligere kompleksitet med tiden. Flot oldschool-rosso med fokus og indhold. |
![]() |
Montresor Valpolicella classico
Capital della Crosara Ripasso 2005 Beskrivelse Ripasso laves ved at genbruge bærmen, dvs. frugtdele og drueskaller, fra amarone-produktionen, hvor den efter at have lagt materie til den kraftfulde Valpolicella-celebritet kan bibringe den almindelige valpolicella yderligere koncentration af smag, tannin og alkohol. Capitel della Crosara eksemplificerer en ripasso med vokseværk og ambitioner om social mobilitet i egen årgang. Montresor har ladet ynglingen få sin vilje, og resultatet er en koncentreret og intens vin, der næsten lige så godt kunne være en amarone – og som vel at mærke er bedre end de fleste amaroner i samme prisklasse. Store modne tanniner og en velproportioneret syre giver smuk struktur til den spændstige frugt og omslutter overbevisende den nøje afmålte brug af egetræ, der kun får plads i godteposen som en blid støtte til resten af konstruktionen. Indbydende, klassisk amarone-næse. |
![]() |
Montresor Amarone classico Capital
della Crosara Beskrivelse Ingen fikumdik: dette er amarone! Crosara er Montresors vaskeægte kærlighedsbarn, undfanget af ønsket om den ultimative forløsning af virksomhedens æstetiske ambitioner og tekniske muligheder. Og hvilken drømmevin, det er! En flot og ekstremt udtryksfuld næse med lige dele primærfrugt og dybere obskuriteter fester sine sødmefulde herligheder ud i æteren med en usnobbet og målrettet gestus. I sin velmodnede iver minder profilen om en god vintage-port, om end munden forbliver væsentligt friskere og tørrere i Crosaraen. Når det er sagt, er vinen stadig blandt de sødeste røde i sortimentet, kun overgået af Lonardis recioto. Her er altså en amarone i en ødsel, indsmigrende og næsten vulgært lækker udgave til enhver velynder af netop det, som gør amarone forskellig fra alle andre vine i verden: kombinationen af en stor og dyb næse, muskuløs frugt, forfriskende syre, behageligt tanninbid og en lille sød kant på tungespidsen. Hvad er det nu, det hedder? Nå jo: mums! |
|
VALPOLICELLA CLASSICO
"Capitel della Crosara"Fra enkeltmarken Capitel della Crosara, der ejes af familien Montresor, stammer druerne til denne Valpolicella Ripasso. Druerne høstes i slutningen af Oktober, hvilket bevirker at druerne har fået lov til at få de sidste timers sol med før de høstes. Ordet 'Ripasso' betyder 'gennemløb' og det betyder at mosten hældes gennem resterne af 'storebroderen' Amarone, samt får lov til at gære på 'kvastet' fra selv samme Amarone. Heraf kommer kælenavnet for Ripasso vine, nemlig 'Mini Amarone'. Vinen er lagret 16 måneder på fransk og amerikansk eg. Dyb rubinrød farve. Duft med strejf af mandel og kanel. Tør smag med behagelig fløjlsblød fylde. Stor bouquet med kirsebær, musk, krydderier og træ. En helt vidunderlig og gennemført vin til prisen "capitel delle Crosara" Denne Amarone stammer fra enkeltmarken Capitel delle Crosara, som ejes af Montresorfamilien. Kun de ypperligste druer bruges til fremstillingen af denne enkeltmarks Amarone, og der værnes i højeste grad om forabejdningen og detaljerne. Sagnet fortæller at en kældermester i 1950'erne havde overset et fad med dessertvinen Recioto della Valpolicella, som har været fremstillet i dette område i mange årtier før Amaronen kom til. Kældermesteren troede at vinen var ødelagt, men fandt at vinen til hans store overraskelse havde ændret karakter fra det sødlige til det tørre og mere vinagtige, nemlig Amarone. På denne måde opdagede man at man ved at lade vinen gære færdig, kunne udvikle det, der i dag kendes under navnet Amarone, som er en rødvin, der varierer mellem let til fuld sødme, men med mere bitterhed over sig end de fleste vine. Ordet 'Amaro' betyder frit oversat 'bitterhed' og dette kunne være én af grundene til at vinen i dag hedder Amarone
|
|
![]() |
Seidelberg Rolands Reserve
Syrah 2003 Denne Vin er fra Regionen Paarl i Sydafrika . VInen er lavet på 100% Syrah lagret 18 måneder på Barrique Alkoholprocent på 14% på tilbud |
![]() |
Seidelberg Rolands Reserve
Syrah 2003 Denne Vin er fra Regionen Paarl i Sydafrika . VInen er lavet på 100% Syrah lagret 18 måneder på Barrique Alkoholprocent på 14% udsolgt |